Ship Service

P. C. Yacht Service · Rødspættevej 5 · DK9970 Strandby · Tlf. +45 29 46 80 20 / +45 30 55 06 48 · e-mail: pcyacht@pcyacht.dk

 

 

Ship Service

 

Servicering af erhvervs- og fiskefartøjer

 

PC Ship Service tilbyder alle former for servicering og reparation af erhvervs- og fiskefartøjer. Vi har de nødvendige godkendelser der skal til for at løfte enhver opgave. Eksempelvis er vi godkendt af Søfartsstyrelsen til glasfiberarbejde i forbindelse med ombygning, reparation og forlængelse af fiske- og erhvervsfartøjer.

 

Vores mangeårige erfaring med både standard- og specialopgaver gør os i stand til at rådgive kunder om den bedste måde at løse opgaven på. Vi sikrer overblikket over opgaven, og står gerne for hele entreprisen. Men hvis du selv ønsker at stå for styring af opgaven er det også en mulighed.

 

Vores ekspertise spænder vidt, og dækker områder som for eksempel glasfiber- og epoxyreparationer, montering af el- og hydraulisk udstyr, alt i skibstømmer- og bådbyggerarbejde, kølhaling og vedligeholdelsesarbejde. Og har vi brug for assistance inden for et speciale, har vi et tæt samarbejde med en række andre maritime virksomheder på og udenfor Strandby Havn.

VORES KOMPETENCER

  • Glasfiber- og epoxyreparationer
  • Montering af el- og hydraulisk udstyr, herunder bovpropeller, ankerspil mm.
  • Ombygning, renovering og restaurering
  • Malings- og lakeringsarbejde med høj finish
  • Alt i skibstømmer- og bådbyggerarbejde
  • Forlængelse af erhvervs- og fiskefartøjer
  • Kølhaling og vedligeholdelsesarbejde
  • Rengøring og konservering
  • Teknisk vurdering og udarbejdelse af tilstandsrapport
  • Teknisk styring og ledelse af større opgaver

UDDRAG AF REFERENCER

Total entreprise på kgl. chalupper "Krone 1" og "Krone 2" gennem 6 år.

 

Omfattende restaurering og ombygning af S/Y Eileen ll - en 16 meter norsk passagerbåd. Arbejde på skrov, jernspanter, motor, skrue og tanke mm. samt montering af ny stævn.

 

Totalrenovering af Stena Sagas 6 redningsbåde incl. afhentning og levering.

 

Diverse arbejder på Søværnets skibe.

 

Omfattende arbejde på passagerskibet M/Y Grace med nyt teaktæk, nye hælpemaskiner, nyt el i hele båden samt udskiftning af stål i bunden.

 

Løbende reparationer på danske fiskefartøjer.